Artikel 1991

JyllandsPosten d. 25. februar og d. 4. marts 1991.

Af Tom Jelsing

I et ganske almindeligt fjernsyn arbejder den indbyggede mikrocomputer i døgndrift. Den skal konstant være klar til at fortolke de infrarøde lyssignaler, der modtages fra fjernbetjeningen. Computeren arbejder hurtigt med ca. 500.000 logiske beslutninger pr sekund døgnet rundt, året rundt! Og programhukommelsen indeholder 64.000 små skuffer med hver 8 rum (såkaldte bytes). Den kan ligge på en lillefingernegl og koster 97,50. Ydeevnemæssigt er den helt på højde med den berømte Dask (Danmarks første elektronregnemaskine), der fyldte som flere klædeskabe, og kostede en formue.

 Mikrocomputeren
Der er allerede millioner af mikrocomputere i Danmark. Ikke blot i større dataanlæg og i PC-er, men også i en mangfoldighed af andre produkter.
Blot nogle få eksempler herpå er telefoner, videorecordere, CD-afspillere og andet HIFI-udstyr, fotoapparater, camcordere, ure, lommeregnere, vaskemaskiner, kopimaskiner, biltelefoner, faxmaskiner, indeklimaanlæg, bådelektronik, legetøj, biler, automater af alle mulige slags og en mangfoldighed af apparater til professionelt brug.
De fleste har næsten uden at vide det allerede adskillige mikrocomputere i deres hjem. Og der kommer mange flere til i fremtiden. Drivkraften er teknisk kreativitet og gigantiske økonomiske interesser.

For nogle lyder dette måske en smule uhyggeligt, men der er faktisk tale om en venlig teknologi, der f.eks er forholdsvis lidt energikrævende og forurenende. Som andre store teknologiske gennembrud vil mikrocomputere helt sikkert få en betydelig indflydelse på menneskets hverdag. Det er en fantastisk komponent - næsten på linie med hjulet, og den kan blive lige så nyttig.

Teknik
Der findes mange forskellige slags mikrocomputere, og for fuldstændighedens skyld gør den det ikke alene. Som en del af den samlede informationsteknologi, indgår den i et givet produkt sammen med mange andre imponerende komponenter.
Computere og PC-er kan udføre mange slags opgaver ved indlæsning af dertil egnede programmer. De øvrige produkter i listen er anderledes ved at være skræddersyet til en særlig opgave.
I den sidstnævnte kategori varetager mikrocomputeren styringen af de interne tekniske processer, databehandling, lagring og genfinding af data, samt ikke mindst kommunikationen med brugeren af produktet (betjeningen). Til dette formål er produktet forsynet med nogle trykknapper og et lille display.
Det smarte ved mikrocomputeren er, at den fysiske del (hardware), der er universel, ved hjælp af programmering (software) kan indstilles uendeligt fleksibelt til næsten hvad som helst.

Funktionseksplosionen
Formålet er at gøre produktet så attraktivt som muligt i forhold til dets pris. Sammen med helt nye produktmuligheder kan apparaternes grundfunktioner forfines og automatiseres, og der kan tilføjes en mængde yderligere funktioner.
Det sidste har ofte en beskeden indflydelse på apparatets pris, idet software er let og billig at reproducere. Kreativiteten er stor, og der er et hav af nye muligheder.
Dette har medført en sand eksplosion i features. Tag for eksempel blot en avanceret kopimaskine.

Alt for indviklet
Produkterne kan unægteligt en imponerende masse - teknisk set. Men kan de nu også altid det i praksis?
Som de fleste selv har erfaret, er de nemlig alt andet end lette at benytte. Betjeningen er ofte meget indviklet og teknisk betonet, og der bliver brugt oceaner af tid og energi på at finde ud af "hvordan man gør". Ofte lykkes det slet ikke.
Dette gælder selvfølgelig ikke alle produkter, og de procedurer, der anvendes hyppigt får de fleste også lært (hvor kryptiske de end er). Det er den første indlæring og de funktioner, der kun benyttes engang imellem, der virkelig giver problemer.
Betjening af et teknisk produkt er basalt set en kommunikation mellem brugeren og den tekniske enhed. Og heri ligger forklaringen. De to "samtaleparter" taler ikke hinandens sprog, og brugeren er derfor tvunget til at lære apparaternes sprog. Hertil findes en betjeningsvejledning som ordbog og (svær) grammatik.
Det omvendte, at teknikken i meget højere grad blev tilpasset menneskets sprog og tænkemåde, ville være langt mere rimeligt. Det bliver også nødvendigt.

Betjeningsbarrieren
Informationsteknologiens udvikling fortsætter ufortrødent. Om få år vil et fjernsyn have mange flere funktioner end i dag. Det samme gælder de andre produkter og de mange nye, der kommer til. Men hvem magter eller orker at sætte sig ind i 25 forskellige mystiske betjeningsvejledninger?
Betjeningsproblemet er en barriere imellem informationsteknologiens næsten ubegrænsede muligheder og det menneske, teknologien er tiltænkt. Det ved alle, efter første gang at have benyttet en PC eller indstillet en videorecorder til at optage på et senere tidspunkt.

Betjeningsdesign
Det er imidlertid ingen naturlov, at det skal være så svært. Problemet har været erkendt i årtier, og der eksisterer et stort (men i Danmark lidt ukendt) videnområde, der beskæftiger sig med at gøre teknologien mere menneskevenlig. Området har forskellige betegnelser:

  • Man-machine Interface Design (MMI).
  • Human-Computer Interaction (HCI).
  • Usability Engineering.
  • Human Factors Engineering (HFE).
  • Cognitive Engineering.
  • Softwareergonomi.
  • Betjeningsdesign.
  • Menneske-maskinesamspil (MMS).
  • Menneske-maskinekommunikation.

Der er en omfattende forskning på området, og mange resultater herfra begynder nu at vinde indpas i især computere og PC-er.
En medvirkende årsag til, at dette ikke er sket tidligere er, at området med sin bløde psykologi har haft svært ved at blive accepteret i de hårde tekniske miljøer, hvor produkterne frembringes.
Flere og flere producenter har imidlertid nu fået øje på de markedsmuligheder, der viser sig for produkter med en høj grad af ægte betjeningsvenlighed. Nogle har gjort det for længst - med stor succes.
Informationsteknologiområdet er omfattende og kompliceret. Det stiller store krav til produktudviklerne, og ingen magter at dække hele området. Det er nødvendigt at opdele produktudviklingen i specialer for at kunne opnå de mange produktkvaliteter, markedet vil kræve.
Betjeningsdesign (for nu at benytte denne af de mange betegnelser) er det speciale, der har viden om og erfaring i at indkonstruere betjeningsvenlighed.

Betjeningsvenlighed
Betjeningsvenlighed, som brugerne ønsker det, vil sige:

  • at betjeningen er let at lære.
  • at betjeningen er effektiv og behagelig at bruge.
  • at betjeningen er let at huske.

Men hvordan opnår man det?

Betjeningsvenlighed er vanskeligere at konkretisere end de tekniske produktegenskaber. (Det samme gælder et produkts æstetiske udtryk, der heller ikke kan kvantificeres). Betjeningsvenlighed opnås i høj grad som et resultat af en samlet proces med mange små ingredienser.
Udgangspunktet er, at brugeren altid har et overordnet mål med at benytte et apparat. Dette mål er for det meste et ønske om et bestemt udbytte i forbindelse med den opgave, hvori apparatet indgår som et naturligt værktøj. (Hvis der blot leges med apparatet, ja så er det jo målet).
Brugeren skal kunne nå sit mål så direkte som muligt. Men da produkter med indbyggede mikrocomputere dels kan mange forskellige ting, og opgaven dels kan være omfattende og sammensat, er det nødvendigt med et samarbejde og en dialog undervejs.
Denne dialog er apparatets betjening.
De to samarbejdsparter (apparatet og brugeren) er på mangfoldige områder vidt forskellige og må derfor tilpasse sig hinanden.
Men i modsætning til tidligere (hvor samarbejdsformen var lidt af et teknisk diktatur) er det nu apparatet, der skal tilpasses til menneskets forudsætninger og egenskaber.
Brugerens rolle i samarbejdet skal være, hvad brugeren vil gøre, og ikke hvad brugeren kan gøre.

Psykologi
I praksis benytter man sig bl.a. af viden fra psykologien, om netop samarbejde, dialog og sprog. Denne viden knyttes sammen med viden om de fysiske kommunikationsmidler, teknologien stiller til rådighed. Eller der initieres en udvikling af helt nye.
I menneskelige relationer er det f.eks. frustrerende ikke at få respons/feedback på et initiativ. Helt det samme er tilfældet, hvis der er trykket på en tast på et apparat, og der ikke kommer en kvittering herfor i et display (eller andet). Man ved ikke, hvor man er henne.
Ud over begrebet feedback arbejder man med begreber som konsistens, information, naturlighed, behagelighed, sikkerhed, gennemskuelighed, navigation, påmindelser, rollefordeling, skyldfølelse, afmagt, afgrænsninger, hjælp, og tilbud (blot nogle få af mange).
De fysiske kommunikationsmidler kan være: knapper, keyboards, joysticks, mus, talegenkendelse, skærme, displays, signallamper, lydgivere og talegenerering (også blot nogle få af mange).
Betjeningsdesignerens opgave er at skabe et sprog, der kan forbinde brugeren og apparatet. Det kræver kendskab til både psykologi og til den tekniske side af sagen. Er baggrunden alene en teknisk viden, bliver sproget helt naturligt teknisk betonet (som det så ofte er set).
På grundlag af ovenstående (og meget andet) er der udviklet mange praktiske løsninger med en udpræget høj grad af anvendelighed.

Visionen
Mikroprocessorteknologien og dens tekniske muligheder er overvældende. Men mennesket kan ikke kapere alle disse muligheder, uden at produkterne tilpasses menneskets forudsætninger.
Det er derfor nødvendigt at kombinere teknisk og humanistisk viden, for at potentialet i informationsteknologien virkelig kan udnyttes. Og det er netop, hvad det omtalte videnområde er i fuld gang med.
Problemer er lig udfordringer og muligheder. Også for den danske elektronikindustri. Betjeningsvenlighed er en vigtig produktegenskab og en nyere kvalitetsfaktor. Det giver god mulighed for at markere sig på markedet. Og behovet for langt bedre løsninger er tilstede.
Kunderne vil i fremtiden kræve, at de let og elegant kan benytte deres avancerede mikrocomputer-værktøjer.
- Næsten lige så let og umiddelbart som en hammer.

 

Cover Story Business Week april 29 1991.