|
HELBREDELSE MED HÆNDERNE I SKØDET
Musens fremtid gemt under bordet
En særlig museplade kan forebygge og kurere museskader, mener opfinderen Tom Jelsing. Men opfindelser til at løse muse-problemet får ikke støtte fra den pulje på 22 millioner kroner, Folketinget har sat af til forskning i museskader og skærmarbejde.
Med en ny opfindelse kan man helbrede og forebygge sin museskade med hænderne i skødet. Det mener i al fald ingeniør Tom Jelsing fra Espergærde.
For et par år siden fik han en alvorlig museskade, efter at have tegnet med computermus siden 1985. Skaden fik ham til at udvikle den specielle museplade, som han siden har brugt på sin egen arbejdsplads.
Et stykke under bordhøjde hænger hans opfindelse. Og det er foreløbig det eneste sted, musepladen findes. Pladen har kureret hans egen museskade, og han mener, at opfindelsen vil kunne hjælpe mange andre.
Håb om støtte
Derfor blev han glad, da han i fjor hørte, at Folketinget havde afsat 22 millioner kroner til forskning i museskader og andre problemer ved skærmarbejde.
Tom Jelsing håbede, at han med støtte fra puljen kunne videreudvikle og afprøve sin opfindelse. Men det håb fik han ikke indfriet, for ingen af de 22 millioner går til teknologiudvikling - som for eksempel udvikling af musepladen.
Og det er forkert, mener Ledende og Selvstændige Ingeniører, LSI, som er en del af Ingeniørernes fagforening.
'Dette er et konkret eksempel, hvor man efter vores mening har fordelt pengene forkert,' siger Birger Dahlslund, bestyrelsesformand i SI.
''Man går ind og udbedrer skader i stedet for at ofre nogle penge, som kunne forebygge skaderne,' siger han.
Museskade forsvandt
'Pladen har haft en helt overraskende virkning på min egen museskade. Faktisk forsvandt den efter få dage,' fortæller Tom Jelsing, som har en fortid hos B&O;, men har været selvstændig siden 1989.
Jelsings museplade er placeret en del lavere end normalt og skråner nedad.
'Ideen er, at man sidder med hænderne i skødet, mens man arbejder med musen,' siger han.
Da han gerne ville have en videnskabelig afprøvning af pladen, henvendte han sig for et år siden på Arbejdsmiljø instituttet, AMI, for at få dem til at udtale sig om pladens virkning.
'Jeg henvendte mig til den højeste faglige ekspertise i Danmark og spurgte, om de kunne udtale sig om pladens virkning, men det har de faktisk ikke rigtigt villet,' fortæller han.
Men en sådan udtalelse kan AMI slet ikke give, oplyser Hanne Christensen fra Arbejdsmiljøinstituttet.
'Der findes ingen fysiologiske mål, hvor man kan gå ind og måle, om den er god,' siger hun.
0 kroner til opfindere
På det tidspunkt hørte Tom Jelsing om Arbejdsministeriets pulje på 22 millioner til forskning i blandt andet museskader.
Han henvendte sig til Arbejdstilsynet og præsenterede sin opfindelse. Samtidig præsenterede han både AMI og Arbejdstilsynet for en række forslag til en bred indsats over for muse skader, hvor musepladen indgår i indretningen af den ideelle skærmarbejdsplads.
Men han fandt ud af, at ingen af Arbejdsministeriets penge var målrettet ny teknologisk udvikling - som for eksempel hans egen nye museplade.
Den ene halvdel af de 22 millioner kroner var på forhånd afsat til et forskningsprogram på Arbejdsmiljøinstituttet. Formålet er at finde årsagerne til, at man får besvær af skærmarbejde.
De sidste 11 millioner er blevet afsat til at afprøve nye metoder, til at forebygge skader ved skærmarbejde.
Mellem ministerier
Fuldmægtig i Arbejdstilsynet Helene Ostri har været med til at udforme reglerne for hvordan de 22 millioner skulle fordeles.
'En af grundene til, at der ikke er afsat penge til teknologiudvikling og patenter kan være, at det er Erhvervsministeriets område,' siger hun.
'Man har valgt at koncentrere sig om større studier, hvor formålet er at fremme forebyggelse af fysiske og psykiske lidelser som følge af skærmarbejde. Og det skal foregå ude på virksomhederne, så det kan udmøntes i nye måder at organisere arbejdet på,' siger Helene Ostri.
Det er også udmærket at bruge penge på disse forbedringer, mener Birger Dahlslund fra Ledende og Selvstændige ingeniører, LSI. Men 22 millioner er meget at bruge på undersøgelser alene, mener han.
Støtte kunne friste
Arbejdsministeren burde have brugt nogle af pengene på at forbedre udstyret, sådan at man undgik de skader,' siger han. Han vurderer, at en fjerdedel af de 22 millioner burde afsættes til teknologiudvikling.
'Det er et spørgsmål om at friste de professionelle firmaer, der beskæftiger ingeniører, til at lægge hovederne i blød og målrette deres evner mod det her område,' mener han.
Tom Jelsing har søgt støtte til sit projekt fra tre forskellige puljer, der administreres af Erhvervsfremmestyrelsen. Men har fået afslag. Enten fordi hans projekt eller hans virksomhed faldt uden for ordningernes rammer.
'Jeg er selvfølgelig skuffet over de afslag, jeg har fået fra Erhvervsfremme styrelsen. Men det er reglerne. Man kan diskutere systemet, og sige, at det er ufleksibelt, men hvis man falder udenfor, er der ikke noget at gøre,' siger han.
Håb for musepladen
Indtil nu har han brugt omkring 300 timer på at udvikle musepladen, præsentere den, og søge støtte. Det svarer til 200.000 kroner, hvis han skulle have haft sin almindelige timeløn for arbejdet. Derudover har han netop puttet forløbigt 17.450 kroner i en ansøgning om verdenspatent på sin opfindelse. Efter at have rykket for en udtalelse om pladen, fik Tom Jelsing i sidste uge brev fra AMI. Arbejdsmiljøinstituttet overvejer nu at inddrage musepladen i nogle forsøg til efteråret.
I januar sendte bestyrelsesformanden i LSI et brev til arbejdsminister Ove Hygum og opfordrede ham til at ændre reglerne for, hvordan millionerne skal fordeles. Arbejdsministeren har ikke svaret endnu.
Som den seneste udvikling i historien har Tom Jelsing netop fået en håndsrækning fra Erhvervsfremmestyrelsen. Et lån på 17.450 kroner til patent-ansøgningen. Lånet skal betales tilbage, hvis Tom Jelsing begynder at tjene penge på musepladen.
Copyright
Artiklen er gengivet med særlig tilladelse af Aktuelt. Stoffet er beskyttet af de ophavsretlige regler og må kun kopieres i det omfang, som er nødvendigt for visning/læsning og print til privat brug. Det er ikke tilladt at kopiere i videre omfang eller på anden måde at videreudnytte stoffet uden indhentning af særskilt tilladelse.
|
