Musen er god nok

af Tom Jelsing
Opdateret 1.09.2000
 

Det er synd for musen med alle de skader, den er kommet til at forvolde 'helt imod sin vilje'. Musen blev nemlig opfundet for at gøre det meget nemmere og rarere at arbejde med en computer og ingen havde drømt om, at de små fine bevægelser, der udføres under arbejdet, kunne være skadelige.

Før i tiden...

Før i tiden var det meget besværligt at arbejde med en computer. Man skulle huske et utal af kommandoer, der skulle skrives helt præcist med "mærkelige tegn og gerninger" såkaldt syntaks, for at computeren forstod noget som helst. Alle ved imidlertid, at genkendelseshukommelsen er langt stærkere end den absolutte hukommelse. Du kan fx ikke huske navnet på en person, men får du præsenteret fem navne, hvoraf det ene er det rigtige, er du ikke et øjeblik i tvivl. Derfor er valgmenuer på PC'en en stor hjælp. Før i tiden var det også sådan, at for at lave en pæn udskrift skulle der huskes og indtastes en masse "formateringskoder" og der måtte foretages stribevis af prøveudskrifter, før resultatet blev som ønsket.

2 nye gode principper

Som følge af disse besværligheder blev opfundet to gode principper, der kaldes henholdsvis Direct Manipulation og WYSIWYG (what you see is what you get). Principperne går i fællesskab (forenklet fortalt) ud på, at er brugeren ikke tilfreds med resultatet, der vises på skærmen, peger brugeren på de objekter, skærmbilledet er opbygget af, og ændre dem til den ønskede tilstand. Er der en fejl i en tekst peges blot på det forkerte bogstav og det rigtige skrives i stedet for. På en gammeldags computere var dette meget besværligt, man kunne kun skrive aller nederst på skærmen ved hjælp af en såkaldt "line editor".

Pegeredskaber

For at kunne udpege et objekt på skærmen, må man have et redskab til formålet og her findes en række forskellige løsninger:

  • Funktionstaster
  • Piltaster
  • Joystic
  • Mus
  • Trackball
  • Ruller
  • Mus med lodret greb
  • Gnidefelter
  • Fodmus
  • Mouse Trapper
  • Digitizers
  • Wacom penne
  • Musepenne af forskellig type (herunder FreePen)
  • Screen touch (trykfølsom skærm).
  • Talestyring
  • Eye-tracing

Anvendelser

Anvendelsesområderne er mangeartede og forskellige som fx:

  • Operativsystem (fx Windows)
  • Tekstbehandling
  • Skemaudfyldelse (database I/0, form fill)
  • Regnearksarbejde
  • Tegning med objekter (drawing)
  • Frihåndstegning (painting)
  • Tegning og redigering på pixelniveau.
  • Fotoredigering
  • CAD (computer aided design)
  • XXM Managementsystemer af utallige slags
  • SRO (styring, regulering overvågning)
  • Internet browsing
  • Web design
  • Multimediedesign og -anvendelse
  • Computerspil
  • Programmering (softwaredesign)
  • m. fl.

Hvad er bedst?

De forskellige udpegningsredskaber er hver især mere eller mindre velegnet til de enkelte anvendelsesområder. At der er stor forskel kan man konstatere, ved i et tegneprogram at skrive sit navn med håndskrift på skærmen. Forestil dig et stort skema med de forskellige udpegningsenhederne på den ene led og de forskellige anvendelsessituationer på den anden led. I hver krydsning er anført en karakter 0-10, for hvor velegnet udpegningsenheden er til det givne formål. Karakterene er herefter talt sammen for at finde den mest universielle udpegningsenhed.

Musen vinder

Det viser sig, at musen vinder klart (men dermed ikke sagt i alle enkeltdiscipliner). Den fagligt tekniske forklaring på, at musen er så overlegen ligger i, at musen "naturligt mapper" fra en translatorisk bevægelse (håndens) til en anden (cursorens) og at ændringen er relativ til den akkumulerede cursorposition. En anden vigtig egenskaber er, at musen kan gribes og betjenes uden at brugerens øjne skal forlade skærmen, hvilket er en stor fordel, når der fx hyppigt skiftes imellem tastatur og mus.

Hvilken mus?

Der fiindes mange forskellige typer mus. Min egen erfaring er, at især de første mus til Windows- og Unix-systemer var meget uhensigtsmæssige. Apples første mus var bedre og den efterfølgende endnu bedre. Men iMac'ens mus ser ud til at være et tilbageskridt. I dag findes en række kvalitetsmus fx Logitech's MouseMan Wheel, der kan anbefales.

Kobling mus<->cursor

En anden ting af meget stor betydning, er koblingen imellem musens bevægelse og cursorens bevægelse på skærmen. Her er to modstridende krav, nemlig 1. at cursoren med minimal musebevægelse skal kunne flyttes over store afstande på skærmen og 2. at cursoren uden anstrengelse skal kunne positioneres ned til 1 pixels opløsning i fx tegneprogrammer. Den første stiuation kræver høj gearing imellem mus og cursor og den anden- lav gearing. I gode systemer findes en glidende overgang (automatgear) og musen aftastes tilstækkeligt hurtigt og tæt til at koblingen imellem mus og cursor opleves 'gedigen'. Det er min opfattelse, at der i mange systemer (fx WIN98) kan skabes yderligere forbedringer på dette punkt, således at arbejdet med musen bliver minimalt anstrengt.

Min egen museskade

Jeg har selv arbejdet uhyre meget med mus til grafisk arbejde, lige siden jeg fik min første Mac i 1985. Dette gav mig en museskade i skulder, underarm og håndled for nogle år siden, der gjorde mig uarbejdsdygtig.

Løsningen, der helbredte min museskade

Gode råd var dyre, da jeg var igang med en stor og mget vigtig opgave, så jeg begyndte at eksperimentere med min arbejdsstilling og fandt ud af, at det lindrede betragteligt på smerterne, når armen kom ned ned i højde med låret. Samtidigt kunne albuen holdes holdes helt ind til kroppen. Dette førte til, at jeg fremstillede en museplade, der anbringes 5-15 cm under bordet og er vinklet således, at det højeste punkt vender mod brugere. Det gav med det samme en mærkbar forbedring og jeg har siden kunnet arbejde med musen uden problemer (under spidsbelastning op til 10 timer om dagen flere dage i træk).

Jeg tror løsningen kan hjælpe mange andre

Da jeg var og er er overbevist om, at min løsning kan hjælpe mange andre med museskader, tog jeg initiativ til at få løsningen offentliggjort, hvilket resulterede i en omfattende sag , der ikke er afsluttet endnu.

Arsagen til museskader

Årsagen til skaderne ved skærmarbejde er angiveligt ensidigt gentaget arbejde (EGA) og alle udpegningsredskaber må derfor antages at give skader, hvis de bliver brugt lige så intenst som musen. Det er klart, at et godt arbejdsmiljø - herunder hyppige pauser - har stor betydning og at brug af tastaturgenveje til de funktioner, der benyttes hyppigt (og derfor kan huskes) har gavnlig effekt.

Der må gøres noget...

Jeg er overbevist om, at museskadeproblemet kan reduceres betragteligt ved optimering af samtlige forhold, der indgår, herunder skærmarbejdspladsens indretning. Mit bidrag hertil er omtalte museplade, som jeg har forsøgt at få sat i produktion, samt en række forslag til en bred indsats jeg har præsenteret for Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdstilsynet.