Forslag om at ændre arbejdsmiljøpulje

Af Louis Clément, jobredaktion@ing.dk

LSI: Pengene bør kunne bruges på teknologi.

Ledende og Selvstændige Ingeniører (LSI) opfordrer i et åbent brev arbejdsminister Ove Hygum til at overveje at ændre reglerne for fordelingen af de 22 mill. kroner, der er afsat til arbejdet med at reducere belastningerne ved skærmarbejde. Pengene er afsat til forskning og administration, så det f.eks. ikke er muligt at søge midler fra puljen til ren teknologiudvikling.

- Vi håber på, at bare en lille del af de mange penge kunne bruges til teknologiudvikling, siger Birger Dahlslund, der er formand for LSI - den del af IDA, der varetager de ledende og selvstændige ingeniørers interesser. Han vurderer, at mange inge niører har ideer til forbedringer af redskaber og ergonomiske forhold ved skærmarbejde, men der mangler midler til at kunne udvikle dem til konkrete produkter.

Som et eksempel peger LSI-formanden på den 54-årige ingeniør Tom Jelsing, der forgæves har søgt offentlige midler til at udvikle en prototype-model af en museplade (Ingeniøren nr. 1/99).

- Tom Jelsing er et godt eksempel på en ingeniør, der ud fra dagligdagens oplevelser foran skærmen tager en meget konkret teknologisk tilgang til problemet. Og han er langt fra den eneste ingeniør, der sidder inde med ideer til løsning af arbejdsmiljøproblemer.

Tom Jelsing har investeret mere end 250 timer i udvikling af en model og brugsmodelregistrering hos patentdirektoratet, men som mindre selvstændig erhvervsdrivende måtte han opgive udviklingen af en prototype. Han så derfor muligheder for at få støtte via den pulje på 22 millioner, der sidste år blev afsat til at forebygge skader ved skærmarbejde og især skader ved at arbejde med computermus.

Men forgæves.

Ud af de 22 mill. kr. blev de første 11 mill. afsat til forskning og interventionsstudier på Arbejdsmiljøinstituttet, mens Arbejdstilsynet fik en million til at informere om puljen samt formidling af de resultater, der kommer ud af de aktiviteter, der får støtte.

Tilbage er ti millioner, der kan søges til forsknings- og interventions- studier, men ikke til teknologiudvikling.

- Bare en lille del af disse midler kunne være en god støtte og formentlig også inspiration for de mange ingeniører, der arbejder med produktudvikling, siger Birger Dahlslund.