Museskader - Løsning




	Hårdt arbejde at få ideen afprøvet

	Tom Jelsing tror, han har fundet den teknologiske løsning på problemet med museskader. Men hos myndighederne har han rendt panden mod en mur

	Af Louis Clement Fredag, 01.01.1999 06:00

	Måske sidder en ingeniør i Danmark med den teknologiske løsning, der kan sætte en stopper for museskader. Og projektet passer som fod i hose til en tilskudsordning, der netop skal nedbringe belastningerne ved skærmarbejde. Problemet er bare, at udvikling af nye arbejdsredskaber ikke kan støttes, og derfor er projektet lagt til side
	- Myndighederne har kvitteret med høflig interesse, men ellers er jeg blevet sendt rundt fra det ene kontor til det andet som en irriterende papirclips, som de helst vil være fri for. Og nu er jeg ærlig talt blevet lidt træt af systemet, siger den 54-årige ingeniør Tom Jelsing, der har lavet konstruktionen.
	Tom Jelsing har en fortid i B&O's udviklings- og designafdeling, men i de seneste ti år har han drevet sin egen virksomhed, Menneske-Maskinekommunikation, i Espergærde. For et par år siden fik han en museskade i skulder og håndled, der truede med at gøre ham uarbejdsdygtig. Men i stedet blev det starten på det arbejde, der førte frem til en løsning, der fuldstændig har kureret hans egen museskade

	250 arbejdstimer Grebet af sin idé har han nu investeret mere end 250 arbejdstimer i udviklingen af en model, brugsmodelregistrering ved Patentdirektoratet samt til møder og brevveksling med myndighederne.
	Modellen består af en plade til mus og tastatur, som placeres imellem bordpladen og brugerens lår og vinkles, så det højeste punkt vender ind mod brugeren. På den måde kan albuen holdes helt ind mod kroppen under arbejdet med musen. Det giver mulighed for en mere naturlig vinkel for hånd og arm og dermed en hindring af de spændinger, som fører til skaderne.
	Det er hensigten, at brugsmodelregistreringen skal udvides til en patentansøgning i flere lande, men det kræver en samarbejdspartner. Som mindre selvstændig erhvervsdrivende føler han ikke selv, at han kan bruge mere tid og flere kræfter på projektet.
	- I al beskedenhed, så synes jeg, at ideen er så god, at den burde komme andre til gode. Men jeg har ikke selv mulighed for at sætte udviklingen af en prototype i gang. Derfor troede jeg, at myndighederne ville give en hånd med, når nu museskaderne blomstrer som aldrig før, siger Tom Jelsing, hvis vej gennem systemet har været lang og træg - og uden resultater.
	Da den tidligere arbejdsminister Jytte Andersen sidste år bevilgede 22 millioner til reduktioner af arbejdsmiljøbelastninger ved muse- og skærmarbejde, anede Tom Jelsing muligheden for midler til udviklingen af en prototype. Men reglerne for uddelingen af midlerne skulle dog først skrives af embedsmændene i Arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet, før Tom Jelsing kunne komme videre.

	Lang vandring uden resultat I perioden gik han selv i gang med at undersøge mulighederne hos en række myndigheder. Først var han flere gange i kontakt med både Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdstilsynet, der anbefalede ham at vente til reglerne var kommet på plads. Tom Jelsing tog også kontakt til Vækstfonden og Dansk Teknologisk Institutut, men uden resultat - ingen af dem kan gå ind i et projekt, før der er en kommerciel samarbejdspartner. Dernæst tog han kontakt til de nye innonvationscentre, der for sin part krævede, at han var ny startet som selvstændig erhvervsdrivende.
	- Man bliver skubbet fra den ene til den anden myndighed, som hver især finder en eller anden regel, der udelukker mit projekt, siger Tom Jelsing.
	Han besøgte i perioden også en række potentielle producenter for at sælge sin idé, men ingen ønsker at gå ind i en produktudvikling af musepladen, før den er anbefalet af Arbejdstilsynet.
	- Det er som om, at der er skabt et system, der udelukker design af bedre arbejdsredskaber og andre initiativer fra folk uden for behandlermiljøet. Det er ærgeligt, når gode ideer ikke prøves af, siger Tom Jelsing.

	En million til administration I oktober 1998 var reglerne dog endelig skrevet færdig. Ud af de oprindelige 22 millioner var de 11 millioner afsat på forhånd til Arbejdsmiljøinstituttet, mens Arbejdstilsynet selv beholdt en million til administration og formidling. Dermed er der 10 millioner kroner tilbage til andre projekter, men ikke til projekter, som udelukkende vedrører teknologiudvikling. Dermed kan Tom Jelsings projekt ikke få tilskud.
	Fra Arbejdstilsynet lyder kommentaren: - Det er simpelthen en afvejning af mulighederne for størst udbytte af investeringerne, og der har vurderingen været, at det giver et større udbytte at kombinere forskning med interventionsstudier, siger fuldmægtig Helene Ostri.